DANMARKS BIAVLERFORENINGS WEBSHOP

5 stk. Honning - Danmarksmesterskab i honning

1300,00 DKK Momsfri

Danmarks bedste honning.

Tidligere års deltagere vil kunne bekræfte, at det både handler om biernes og biavlerens indsats, hvis man vil placere sig godt i konkurrencen om Danmarks bedste honning.

Som deltager ved årets honningbedømmelse skal man senest den 23. september have tilmeldt sin honning her på Bishoppen.dk

Efter tilmelding får deltageren tilsendt information om, hvordan honningen skal indsendes. Honning skal være modtaget hos Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø senest den 1. oktober 2024.

Der indsendes tre glas honning, dog en samlet mængde svarende til minimum 675 g honning. Honningens mærkning og egenskaber skal overholde honningbekendtgørelsen og anden gældende fødevarelovgivning.

Prisen for deltagelse er 400 kr. for første tilmeldte honning, 300 kr. for honning nummer to, og 200 kr. for efterfølgende honninger. Betaling sker i forbindelse med tilmelding.

De deltagende honninger vil blive bedømt ud fra ydre fremtoning, ensartethed, fravær af urenheder, duft, konsistens/viskositet, mundfølelse og smag/eftersmag. Herudover kigger dommerne på, om honningen besidder særlige egenskaber, der fremhæver den i forhold til andre honninger.

Det er muligt at tilmelde honninger i kategorierne:

Fast honning

Flydende honning

Silkehonning

Sortshonning (herunder lynghonning)

Honning med tilsat smag (f.eks. vanilje, kakao, citrus)

Angiv kategorien i kommentarfeltet som fremkommer, når du i ordren har valgt "Videre til betaling"

De bedste honninger i hver kategori kan tildeles guld-, sølv- og bronzediplomer. Desuden tildeles én ærespræmie. Ærespræmien tildeles den deltagende honning, der på tværs af alle kategorier vurderes til at være bedst, og modtageren af denne kan kalde sig "Danmarksmester i Honning"

Det samlede regelsæt kan downloades i forbindelse med tilmelding.

Læs reglerne for deltagelse her.

Kurv

Kurven er tom I alt0,00 Vis/Rediger kurv og betal

Accepteret Kreditkort

Vi modtager følgende kreditkort:
Dankort, eDankort og VisaDankort, MasterCard, VISA, VISA Debet & Maestro

  

Bishoppen, Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, www.biavl.dk, dansk@biavl.dk, CVR-nr. 60 99 73 14